Vores nytårskur sluttede jo ganske vist for et par uger siden, men jeg savner de mange burgere! For nylig blev jeg praktisk talt tvunget til at lave stenalderbrød fordi Webmasteren absolut synes det var verdens bedste ide, og da alle mente, at jeg i kraft af mit titel som Familiefaren var den, som måtte være bedst egnet til at bage (hvem fanden tror de egentlig jeg er!?), ja så blev det mig - nå, men som "tak" så vandt jeg også retten til at komme op med Gastromands Flæskestegssandwich - lavet på en lille øko gris, råsyltet agurkesalat, hjemmekogt rødkål og ikke mindst en heftig hjemmerørt mayonnaise - så er vi ligesom tilbage på sporet ik'?
[caption id="attachment_20729" align="aligncenter" width="598"] Gastromand flæskestegssandwich med rødkål og syltede agurker[/caption]
Tricket med denne ret er tid, tid og atter tid! Grisen skal langtidssteges i 6-7 timer, hvorfor du har masser af tid til at lave alt det andet lækre tilbehør. Og da selve burgeren er rimelig enkel, så brug de bedste råvarer du kan finde - thats the secret;-)
[caption id="attachment_20723" align="aligncenter" width="600"] It all comes down to this...[/caption]
Læs også: Bøfsandwich med SOVS
Flæskestegssandwich med rødkål og syltede agurker
Flæskesteg
- 1 god stor Flæskesteg på et par kg (du kan også sagtens brug ribbensteg hvis du vil - gerne øko eller fritgående.)
- Salt/peber.
Råsyltet agurk
- 1 agurk
- Et lille bund dild eller lignende jeg brugte faktisk citronmelisse
- 1 tsk. korianderfrø
- 1 tsk. hele peber korn
- 1 tsk salt
- 2 tsk sukker
- Vineddike - ca. 1 dl.
Rødkål
- 1 lille rødkålshoved
- 1 spsk. ande/gåsefedt (hvis ikke så smør)
- 2 dl æblemost
- 1 dl æblecider
- 2 allehånde (knust groft)
- 2 laurbærblade
- 1 kanelstang
- ½ tsk kommen
- 2-3 spsk. sukker
Flæskesteg
- Hvis den ikke er ridset, så ridser du stegen og giver den rigelig med salt og peber, mere salt end du tror.
- Tænd ovnen på 130 grader og smæk svinet ind - giv den nu 6-7 timer hvilket passer hvis det vejer mellem 1-2 kg - de sidste 10 min giver du den 225 grader evt. på grill eller varmluft - men hold øje med den! Så skal sværen nok blive sprød.
Råsyltet agurk
- Skær agurken i tynde skiver på et mandolinjern og tilsæt alt andet i et glas som kan lukkes lufttæt, pluk krydderurten, så frigiver du mere smag. Fyld på med vineddike til glasset er halvfyldt.
- Smid det hele på køl et par timer, så det når at trække smag.
Rødkål
- Hak rødkålen i strimler, det behøver ikke være småt, bare du hakker/skærer det tyndt.
- Varm en gryde op og smelt andefedtet
- Smid rødkålen i og lad det stege i ca. 4-5 minutter til kålen er faldet lidt sammen.
- Tilsæt de resterende ingredienser..
- Lad det hele koge ved svag varme med låg i 2 timer.
Lav en hjemmerør mayonnaise hjemmerørt mayonnaise - jeg valgte at smide noget grovkornet sennep i for at kive lidt ekstra modspil til den fede flæskesteg.
[caption id="attachment_20727" align="aligncenter" width="480"] Rødkål in the making...[/caption]
[caption id="attachment_20728" align="aligncenter" width="480"] Mørt som bare fanden...[/caption]
Du skal ikke være bange for at tage stegen ud og lade den hvile lidt, hvis du skal bruge ovnen til noget andet - det bliver den kun bedre af. Ej heller det at den får for længe - så længe den er fed nok. Målet er, at fedtet og fibrene nedbrydes, som når du laver pulled pork.
[caption id="attachment_20725" align="aligncenter" width="600"] Efter ca. 1 time så har du de lækreste og sprødeste skiver syltet agurk...[/caption]
Skulle du tilfældigvis, lige som den gode Webmaster har idag, have tømmermænd, så er her kuren! Jeg ved selvfølgelig godt, at det kan være lidt svært at magte den slags hvis man er presset pga. tømmermænd og måske endda bagstiv, men så lav da lige al tilbehøret dagen i forvejen, så du bare skal smide svinet ind når du kommer hjem fra byen...
Velbekomme!
Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vide, hvad din favoritburger er?!
Indlægget Flæskestegssandwich med rødkål og syltede agurker blev først udgivet på Gastromand.dk.