Første gang jeg spiste svinekæber, var jeg så fordomsfuld som nogen kan være det. Alene navnet var nok til, at jeg ikke ville smage! Nu er det ganske vist mange år siden - og jeg er blevet ældre og mere vis - derfor forstår jeg i dag, hvilken gudespise det er!
[caption id="attachment_45639" align="aligncenter" width="1000"] Husk rigeligt med rødvin hertil...[/caption]
Det er tæt på den perfekt vinterret, og bedre simremad får du næppe. Det eneste der reelt irriterer mig lidt er prisen på svinekæber, som ligger på ca. 100 kr. for et kilo og der skal altså pudses en del fra. Det er reelt affald, som ikke sælges, og burde jo koste langt mindre. Men efter flere store restauranter har taget denne spise til sig, så er priserne altså desværre steget en del. Mange slagtere kan ikke skaffe det, men ellers har de det. Hvis du som mig bor tæt på en virkelig god slagter, så har de dem også ferske.
[caption id="attachment_45642" align="aligncenter" width="1000"] Forskellen på de afpudsede og ikke afpudsede kæber...[/caption]
Rødvinsbraiserede svinekæber
Mørt og lækkert!
Svinekæber
- 16 svinekæber
- 400 gram god tørsaltet bacon - du finder det hos din slagter
- ½ liter god rødvin - nej ikke din bedste Bourgogne (men heller ikke kartonvin - noget midt imellem)
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 3 blegselleri
- 4 stk. laurbærbladet
- 1 stk. stjerne anis
- 1 bundt timian
- 6-10 peberkorn
- Smør
- Salt
Groft Sellerimos
- ½ knoldselleri
- ½ liter sødmælk
- Smør til du skammer dig
- Salt (peber og revet muskat)
Svinekæber
- Start med at pudse svinekæberne og gnid dem med salt – gerne 6-12 timer før tilberedning.
- Rengør og skær alle grøntsager ud i passende stykker
- Find nu en stor pande ller grydesom kan tåle at komme i ovnen
-
Skær dit bacon ud og svits det på pandne til det er gyldent
-
Fisk bacon op af panden og stil til side
-
Tilsæt en klat smør og brun svinekæberne hårdt af
-
Tilsæt nu grøntsagerne og krydderurterne
-
Når grøntsagerne er brunet af tilsætter du bacon igen sammen med rødvin
-
Læg låg på (alternativt kan du bruge staniol) og stil panden i ovnen ved 140 grader i 3 timer - eller til kæberne er møre som bare fanden
Grov Sellerimos
- Knoldselleri skrælles og skæres i grove tern.
- Smelt lidt smør i en gryde - med plads til selleri og mælk.
- Tilsæt selleristykkerne og lad dem sautere et par minutter i smørret - uden de bliver rigtig brune.
- Hæld sødmælk over så det dækker.
- Skru ned på ca. ⅓ varme og lad det simre let i 30 minutter, eller indtil selleristykkerne er møre.
- Si mælk fra i en skål.
- Mos nu det hele - det er helt okay, at der er nogle klumper - faktisk er det meningen.
- Smid selleri i en blender og tilsæt lige præcis nok mælk til, at blenderen kan køre puréen helt glat.
- Smag til med salt, peber og revet muskat.
- Umiddelbart før servering opvarmes puréen.
[caption id="attachment_45633" align="aligncenter" width="1000"] Klar til adskillige timer i ovnen...[/caption]
[caption id="attachment_45635" align="aligncenter" width="1000"] Klar til at lave mos...[/caption]
Denne ret er helt og aldeles perfekt til vinteraftenen, og perfekt til et godt glas vintervin. Nogle af jer har nok lagt mærke til, at jeg er begyndt at skrive lidt mere om italiensk vin end før. Det skyldes kort sagt, at jeg er blevet ældre og begynder at forstå druerne, områderne og ikke mindst deres udtryk. Derudover skyldes det faktisk også, at jeg nok aldrig har investeret nok i Italien som et vinland.
[caption id="attachment_45626" align="aligncenter" width="1000"] Klassisk Italien...[/caption]
Lad os komme tilbage til maden. Noget af det som giver en utrolig god smag her er et godt stykke kvalitetsbacon fra din slagter. Vælg en tørsaltet af slagsen og gå ikke på kompromis med kvaliteten. Selv om prisen er lidt høj, så husk at det ikke har ret meget væske, altså får du et bedre og mere rent stykke kød.
[caption id="attachment_45643" align="aligncenter" width="1000"] Brug en god tørsaltet bacon fra din slagter...[/caption]
[caption id="attachment_45628" align="aligncenter" width="1000"] Saltet flæsk...[/caption]
[caption id="attachment_45629" align="aligncenter" width="1000"] Den lille kasserolle fra Fiskars klarede opgaven helt fint...[/caption]
[caption id="attachment_45633" align="aligncenter" width="1000"] Klar til adskillige timer i ovnen...[/caption]
Du kan også sagtens bruge en god mørk øl til at brassiere i. Det give en lidt anden smag og lidt mere krydret udtryk. Begge dele fungerer dog glimrende.
[caption id="attachment_45636" align="aligncenter" width="1000"] Det er næsten umuligt at ødelægge denne ret, reelt kan den få en time for meget uden at der sker noget...[/caption]
[caption id="attachment_45637" align="aligncenter" width="1000"] Perfekt simreret færdig og klar...[/caption]
[caption id="attachment_45638" align="aligncenter" width="1000"] Velbekomme...[/caption]
Nu hvor sneen vælter ned er et helt oplagt, at lave denne ret.
Hvad er din yndlingssimreret?
Indlægget Rødvinsbraiserede svinekæber – mere mørt bliver det ikke! blev først udgivet på Gastromand.dk.