Hvad er bedre til en herremiddag end en perfekt bøf, hjemmelavet bearnaise og sidst men ikke mindst: Hjemmelavede perfekt sprøde pommes frites?! Ikke meget vel;-)
[caption id="attachment_16533" align="aligncenter" width="600"] Server bearnaise saucen til en omgang hjemmelavede frites og den bedste bøf du kan finde...[/caption]
Advarsel! Som det er tilfældet med hjemmelavet bearnaise, kan du aldrig gå tilbage, når først du har prøvet hjemmelavede "triple cooked" pommes frites!
Hjemmelavede pommes frites - "Triple cooked fries"
- Bagekartofler – almindelige store kartofler kan selvfølgelig også bruges!
- Mindst 2 liter rapsolie – solsikkeolie burde også kunne bruges – oliven er NO GO!
- Salt i rigelige mængder
- Vask kartoflerne
- Skær dem i passende størrelse pommes frites og skyld dem under koldt vand indtil vandet ikke længere bliver "farvet" af stivelsen
- Kog fritterne i vand med 1/2 dl eddike i 10-12 minutter
- Lad dem efterfølgende køle i køleskabet i ca. 30 minutter
- Varm olien på ca. 2/3 varme - test om olien er varm nok, ved at stikke enden af en af pommes friterne ned i olien – det skal boble stille og roligt
- Lad pommes friterne stege indtil de begynder at tage farve – hemmeligheden ligger i at stege små portioner af gangen – brug evt. en stålsi
- Herefter skal der køles i ca. 30 min. igen - her kan du også smide dem i fryseren indtil du skal bruge dem
- Sidste omgang skal der fuld skrald på olien og pommes friterne steges indtil kulør er sprødhed er lige i øjet - hellere for meget end for lidt
Det kan være svært at få samtlige pommes frites færdige på samme tid, da de skal laves i små portioner. Dette lille problems kan løses ved at lægge de færdige pommes frites på en bageplade og varm dem i en varmluftovn ved 200 grader i 5 minutter.
Følg diskussionen om de perfekte og sprøde pommes fritter i forummet.
Take it away Heston:
Velbekomme!
Indlægget Perfekte pommes frites: Triple cooked fries blev først udgivet på Gastromand.dk.