Gennem de sidste mange uger har jeg pløjet samtlige afsnit af "Man Vs. Food" igennem hvor Adam Richman frådende spiser sig igennem det bedste staterne har at byde på. Det har inspireret mig til at lave et forsøg med The Double Bypass Burger... Normalt ville der være en disclaimer om Don't try this a home! Men den vender vi altså lige om: Do try this at home!
[caption id="attachment_35608" align="alignright" width="700"] Klar til at lave Grilled Cheese...[/caption]
Det er nemlig sådan, at du bør besøge din læge inden, for lige at høre om dit kolsterol, hjerte og helbred kan klare denne burger. Burgeren stammer fra den legendariske The Vortex Grill i Atlanta naturligvis i USA, som har eksisteret siden 1992. Selv opfindelse er i sig selv en gåde eller i hvert for mig ukendt, så hvis du kender til den egentlige historie, så byder du bare ind. Jeg må advare dig - medmindre du altså er rigtig Gastromand - det er fucking hardcore det her, og en tur på sofaen med en god film bagefter er nødvendigt. Så hvis du og gutterne kaster dig ud i denne challenge - for det er det faktisk - så synes jeg, at du efter at have konsulteret læge skal bede chefen om en fridag dagen efter! Brace Yourself!
300 gram hakket oksekød af bedste kvalitet med 10 % fedt
Salt/Peber
6 stykker bacon
10 stykker ost - gerne noget fed gouda i skiver/cheddar
3 store æg
SMØR! Noget der ligner 100 gram
Tilberedning
Start med at varme ca. 1 spsk smør op på en pande og læg dit toastbrød på.
Læg så 2 skiver ost på hvert stykke og læg det andet stykke toastbrød på.
Steg det langsomt til det er sprødt på begge sider.
Imens sætter du dit bacon til at stege og former bøffen.
Mas det godt enten med hånden eller en stor ske undervejs for at få det så fladt som muligt.
Giv dit kød noget salt og peber og form det til en god stor bøf, den må godt trække lidt.
Læg dit bacon til side og steg bøffen i det overskydende fedt.
Når bøffen er halvvejs vender du den og smider 3 stykker ost på.
Nu skulle dine toast gerne være færdige - altså sprød udenpå og smeltet ost indeni.
Find en tallerken og læg toasten ud på.
Slå et æg ud i baconfedtet og steg det. Vend det og smid det første stykke ost på. Når det er smeltet og ægget er næsten færdig - det tager ca. 45 sekunder på hver side - det skal smile, så sætter du det til side.
Fortsæt så med næste æg og ost og læg dem ovenpå det færdige.
Nu burde bøffen være klar.
Læg den på toasten og læg æg/ost ovenpå og slut af med den sidste toast!
YES!
3.2.2802
[caption id="attachment_35606" align="alignright" width="700"] Hvis du tilfældigvis har en ægte "Grill-bars-ejer" rist så brug den![/caption]
Nå ja, den gang jeg købte hvidevarer forelskede jeg mig en denne her støbejerns-rist. Egentlig ville jeg have haft en ekstra kogeplade, som Die Dietrich faktisk laver, hvor det er samme princip, altså en 15x30 cm. kogeplade med grill-rist i toppen, desværre var der ikke plads. Men i stedet fik jeg muligheden for denne "grill-bars-ejer-rist", som Witt var så flinke at sende i mine retning. Du lægger ovenpå induktionen som er testet første gang til denne burger. Det virker virkelig godt og varmefordelingen er helt ensartet - men det er også støbejern. Men nok om det, en burger som denne må man bestemt gerne lave på sådan en rist!
[caption id="attachment_35609" align="alignright" width="700"] Lidt kvalitets Limousine hakket kvæg...[/caption]
[caption id="attachment_35611" align="alignright" width="700"] 250 gram bøffer... De svinder jo lidt...[/caption]
Så kommer vi til The Grilled Cheese, som jo faktisk er et måltid i sig selv. Jeg vil meget gerne indrømme, at selv om, at jeg faktisk forsøger at spise fornuftigt, så er hvid brød stegt i smør med ost sgu da livet gave! Hold nu kæft det smager godt. Jeg elsker simpelthen toast eller "grilled cheese" som amerikanerne kalder det her. Faktisk bliver vi sgu nødt til at lave en eller anden opskrift med "Den Ultimative Toast" senere, men den tid den glæde.
[caption id="attachment_35610" align="alignright" width="700"] Almost done...[/caption]
[caption id="attachment_35612" align="alignright" width="700"] Vores Grilled Cheese er klar...[/caption]
Så skal laves stegte æg med ost i baconfedt! Ja, nemlig - i baconfedt - hvis du ikke kan mærke mit iver og begejstring for dette indlæg, så bliver du altså nødt til at lave burgeren selv! Jeg lover dig, det er verdensklasse. Nå, men æggene skal jo steges i fedt og herefter ost ovenpå, for mig var det faktisk lidt af en overvindelse, at blive ved, for det er sgu næsten for meget - men hey, man må altså godt en gang imellem!
[caption id="attachment_35613" align="alignright" width="700"] Det er fandme som at være på grill-bar eller amerikansk dinner![/caption]
[caption id="attachment_35614" align="alignright" width="700"] Ost/spejlæg/ost/spejlæg/ost/spejlæg...[/caption]
[caption id="attachment_35615" align="alignright" width="700"] Og så er vores Double Bypass Burger klar![/caption]
Det bedste ved den her burger er faktisk, at den er lidt morgenmads-agtigt, men så alligevel en hamburger? Så lidt af det hele, faktisk kunne det måske være noget brunch-agtigt eller evt. noget du får meget sent om natten efter en god og solid bytur!