Vi er så småt ved at varme op til årets britiske opgør i Champions League, hvad er så mere oplagt end at fylde maven med en god omgang Fish and Chips?!
Englands nationalret? Og kan englænderne overhovedet lave mad? Det kan de så absolut! Måske er fish and chips ikke den store gastronomiske oplevelse, men der indgår friture i store mængder, og det kan vi lide. Om det engelske køkken så rent faktisk har noget spændende, at byde på kan vi diskutere senere. Pt. benytter jeg hver en chance for at koge fritter i fritøsen, da jeg søger efter den helt perfekte opskrift på dit sprødeste pommes der findes.
Fish and Chips
En engelsk lækkerbisken!
Fish / Fisken
- Torsk (150g/person) ((alternativt hvidsej))
Beignetdej
- 250 g Mel
- 1 tsk Salt
- 2 spsk Smeltet smør
- 1 ½ dl Øl
- 2 dl Lunkent vand
- 1 spsk Cognac
- 2 stk Stiftpiskede æggehvider
Chips
- 1 omgang Triple Cooked Fries ((se opskriften på Triple Cooked Fries her))
Sauce Tartare
- 200 g Mayonnaise (Hellmans eller hjemmelavet)
- 2 spsk Yoghurt Naturel
- 1 ½ spsk Finthakkede kapers
- 3 stk Finthakkede cornichoner

- 1 spsk Finthakket løg
- 1 spsk Finthakket purløg
- 1 spsk Finthakket persille
- ½ spsk Dijonsennep
- Salt
- Peber
Beignetdej.
- Mel og salt blandes, hvorpå øl, vand, smeltet smør og cognac piskes i til alt er grundigt blandet. Der må ikke være klumper i dejen.
- Hviler i køleskabet i mindst 1 time, hvorpå man folder to stiftpiskede æggehvider i.
Sauce Tartare

Rør mayonnaise og yoghurt sammen.

Hak alle ingredienser ganske fint og kom dem i mayonnaisen.

Smag til med sennep, salt og peber.
FISH (Torsken)

Lad torskefileterne trække med lidt salt i en halv times tid. Hvis du har en friture så kan den godt bruges, men tag nettet op, ellers så hænger fisken fast. Ellers bruger du bare en tykbundet gryde.

Varm olien op til 180 grader eller til en tændstik syder i gryden. Dyp fiskestykerne i dejen, lad dem dryppe lidt af og kom dem derpå forsigtigt ned i frituren, som helst skal dække dem.

Fritér fisken til den er gyldenbrun og sprød. Dryp fiskestykkerne af på fedtsugende papir. Det tager ikke mere end nogle minutter at fritere fisken.
CHIPS

Hop til artiklen, Triple Cooke Fries

Det en god ide at have pommes fritterne klar først. De kan holdes varme i ovnen, mens fisken tilberedes. Det er uhyre nemt og lækkert (og i øvrigt rigtigt godt, hvis man har tømmermænd).
Ja, det forbedrer ikke smagen... Men det er altså meget fedt, at rulle en avis sammen og servere skidtet i.
VELBEKOMME!
Indlægget Fish’n’Chips – British Style blev først udgivet på Gastromand.dk.