Langtidsbagte tomater kan give din grillmad, din gryderet eller dit focacciabrød en fantastiske dybde i smagen, hvis man giver en bunke gode tomater tid og kærlighed.
Langtidsbagte tomater
Med lidt olie, balsamico og krydderier får du fantastiske tomater med dybde og sødme
- 500 g små tomater (fx Cherry eller San Marzano)
- 100 ml olivenolie (den du bruger til almindelig madlavning)
- 50 ml balsamicoeddike
- 1 håndfuld friske krydderurter (timian, oregano, basilikum, rosmarin, du fyrer den bare af)
- 1 spsk salt
- 1 spsk sukker
- 1 tsk sort peber
- 6 fed hvidløg
-
Skær alle tomaterne i halve - på den lange led, hvis de er aflange.
-
Læg alle krydderurterne op i fadet først.
De ligger ikke helt sådan på billedet, men jeg blev klogere 😁
-
Læg alle tomaterne op på krydderurterne og drys salt, sukker og peber ud over dem.
-
Hæld olie og eddike ud over tomaterne. Vent med hvidløgene.
-
Tænd ovnen på 110 grader varmluft og stil fadet derind.
-
Lad tomaterne bage i 1 time. Åbn ovndøren i 10 sekunder, så dampen kan komme ud. Luk ovnen igen og gentag det 2 gange.
-
Tomaterne er nu blevet bagt i 3 timer. Pil 6 fed hvidløg og flæk dem. Åbn ovnen og skub dem ned i sovsen under tomaterne.
-
Efter 4 timer er tomaterne færdigbagte, og de kan tages ud af ovnen til afkøling.
-
Hvis du hælder dem direkte på glas, så gør det gerne, imens de er varme, så glasset bliver renset på den måde. Du kan også stille glasset ind i ovnen, så de lige får lidt ekstra varme, og glasset bliver steriliseret.
Du bestemmer selv, om krydderurter og hvidløg kommer med - jeg tager det hele!
-
Spis dem på bruschetta, hæld dem over pasta med lidt parmesanost eller prop dem i dit næste focacciabrød.
Indlægget Perfekt til grillmaden: Langtidsbagte tomater blev først udgivet på Gastromand.dk.