Der skal snacks til nytårstalen - og natuligvis champagne. I år forsøger vi os med en luksuriøs udgave af Dyrelægens Natmad - vi kalder den Natlægens Dyremad.
LÆS OGSÅ: Den Perfekte Nytårsmenu - Når kun det bedste er godt nok!
Dyrelægens Natmad
... eller den lidt mere luksuriøse natlægens dyremad
Andelevermousse
- 200 g Andelever
- 1 Skalotteløg
- 1 fed Hvidløg
- 3 kviste Timian
- 1/2 dl Cognac
- 3/4 dl Fløde
- 50 g Iskoldt smør
Syltede rødløg
- 1 Rødløg
- 1 dl Æbleeddike
- 1½ spsk Honning
Ristet Rugbrød
- 3 skiver Rugbrød
- 25 g Smør
Andet
- 8-10 skiver Røget oksekød
- Karse
Andelevermousse
-
Fjern forsigtigt de fleste blodårer fra leveren.
-
Svits finthakket skalotteløg og hvidløg på panden i lidt olie. Kom leveren og timian på og steg 2-3 minutter.
-
Tilsæt cognac og flambér. Kom leverblandingen i en blender sammen fløden og blend til blandingen er helt glat.
-
Tilsæt smør og blend til det er arbejdet ind i blandingen.
-
Smag til med salt, peber og eventuelt en smule æbleeddike.
-
Kom i en lille form og på køl i minimum 2 timer til den er kølet.
Syltede Rødløg
-
Skær rødløget i tynde skiver.
-
Bring eddike og honning i kog. Tilsæt løg og sluk for varmen. Lad det trække en times tid.
Ristet Rugbrød
-
Stik cirkler ud af rugbrød og steg det sprødt i smør.
Anretning
-
Læg kalveskiverne på rugbrødet og top med en smule andelevermousse. Herpå syltede rødløg (husk at dræne dem) og karse.

Velbekomme!
Indlægget Natlægens Dyremad – Til Champagnen og Nytårstalen blev først udgivet på Gastromand.dk.