Påskelam tænker du?! Naturligvis, her har vi trukket en lækker opskrift op af hatten, Eksilsønderjyden gennemfører her operation påskelam!
[caption id="attachment_21319" align="aligncenter" width="600"] Lam i stegeso på fars nye spisebord...[/caption]
Lammet havde naturligvis gået og hygget sig hjemme på marsken i Sønderjylland, hvor blæst og saltvand vælter ind over digerne - har du mulighed for at skaffe et marsklam så slå til! Og det fik lov at hygge sig endnu mere gjorde det - 4 timer i en stegeso fyldt med gode sager.
Langtidsstegt påskelam
Forfatter: Gastromand.dk
Kategori: Hovedret
Køkken: Dansk
Forberedelsestid:
Tilberedningstid:
Total tid:
Antal personer: 6
Ingredienser
- 1 stk. lammekølle - i dette tilfælde 2,6 kg marsklammekølle
- 1 bajer
- Et par dl æblemost
- En håndfuld rodfrugter - i dette tilfælde gulerod, persillerod, pastinak
- Et par løg
- 1 helt hvidløg
- Friske krydderurter - f.eks. timian, rosmarin, salvie
- Salt
- Peber
Tilberedning
Forberedelse
- Skær enden af lammekøllen, hvis den ligesom i vores tilfælde ikke kan være i stegesoen
- Rids lammekøllen let
- Hak krydderurter
- Gnid køllen ind i salt, peber og krydderurter
- Smid køllen i soen
- Vask rodfrugter, løg og krydderurter
- Skær rodfrugter og løg i grove stykker - nej du behøver ikke skrælle dem - juhuu
- Smid rodfrugter og løg ned til køllen
- Hæld bajer og æblemost ved
Stegning
- Læg låg på og smid soen i ovnen i 4 timer ved 130 grader
Efterbehandling
- Efter ca. 4 timer tager du soen ud af ovnen, tager køllen op og hælder væden gennem en si over i en gryde
- Kog væden ind til du synes den har en konsistens du kan servere til lammet (det tager noget tid)
- Skru ovnen op på fuld skrald evt. med grill
- Læg lammet tilbage i soen og smid den i ovnen uden låg indtil fedtet er blevet sprødt
Noter og anretning
Kører du old school, serverer du lammekøllen med en go' gang flødekartofler.
Opskriften kan naturligvis også bruges til lammeskank og lammeculotte - her bør du nok reducere stegetiden til henholdsvis 3 og 1,5-2 timer.
[caption id="attachment_21172" align="aligncenter" width="600"] Så' der serveret...[/caption]
Velbekomme og go' påske! :-)
Indlægget Langtidsstegt Lammekølle i stegeso blev først udgivet på Gastromand.dk.