Har du også ofte lyst til en lækker dessert, men ender med at stå og gabe over fryseboksen sparsommelige udvalg af is i dit lokale supermarked? Har du ligesom mig svært ved at overskue at skulle lave en dessert? Jeg kender det alt for godt, hvilket er årsagen til, at jeg lavede denne opskrift! Håber du kan lide chokolade og fløde….
Egentlig startede inspirationen til denne opskrift lidt tilfældigt ved, at jeg så at Munchies havde lavet en video med Matty Matherson. Han laver en konge ”taco-subsandwich”, som vist er noget han selv lige finder på og mest af alt noget han laver for at have en undskydning for at bruge vildt meget ost og olie. Videon er desværre ikke længere tilgængelig i Danmark? WTF? Men det er denne heldigvis - take it away Matty! [youtube https://www.youtube.com/watch?v=QXcbVHFE2bo] Siden da har jeg flere gange om ugen tjekket deres Youtube kanal, for at se om der er postet nogle videoer med ham. For nogle uger siden kom ovenstående så med en chokolade mousse, som er awesome. Jeg må dog tilstå, at jeg har lavet den en kende om, for hans er meget ”fed i fed” hvilket godt kan blive for meget. Denne opskrift har jeg lavet hvor jeg testede én af Kitchen Aids topmodeller "Heavy Duty", som der kommer test af indenfor kort tid! Jeg kan godt afsløre, at der er drøn på sådan en fætter!The Heartattack Chokolade Mousse
Forfatter: Gastromand.dk
Kategori: Dessert
Køkken: Amerikansk
Antal personer: 4
Ingredienser
- 100 gram mørk chokolade – mindst 70%
- 4 æggeblommer
- 4 æggehvider
- Sukker
- Flydende vanilje ekstrakt
- Fløde
Tilberedning
- Lav et vandbad hvor du smelter chokoladen. Det tager 100 år og du skal være tålmodig – men hvis du stresser eller undlader dette, så går det galt. Du kan gøre det, at hakker chokoladen og giver det 30-60 sekunder i mikrobølgeovnen, så det bliver lidt blødt, det halverer ca. tiden.
- Imens deler du lige æggene i blommer og hvider og du skal være omhyggelig. Pisk nu æggehviderne i en pinlig ren skål helt stive med sukkeret. Det skal være helt opløst, så du skal nok forvente 5 minutter.
- Når det er flydende tilsætter du æggeblommerne og rører det hurtigt sammen. Her kommer et trick – hvis det begynder at tykne helt vildt og bliver umuligt at røre sammen, så lader du det stå i vandbadet 1 min og tilsætter en lille smule fløde, det blødgør det igen og samlet massen.
- Når det har rette konsistent og det er relativt flydende så lader du det køle af i 5 min hvorefter du vender æggehviderne deri.
- Så skal det hældes på glas, skåle eller andet smart og sættes på køl i 3-4 timer.
- Herefter pynter du det efter eget ønske.





